De fleste telefonfirmaer forsøger at gøre det så let og smertefrit som muligt at genoprette sin telefon i tilfælde af at man bliver nødt til at slette den eller simpelthen får en ny model hvor man ønsker de samme indstillinger på.
Et nyt jobopslag hos Microsoft afslører nu at Microsoft ønsker at gå i samme retning, og aktivt arbejder på at få backup og genopretning indarbejdet i Windows Phone 7.
“Our goal is to ensure that no matter if someone loses their phone, drops their phone in a lake, buys a new windows phone, or just has their toddler wipe their phone by entering the wrong PIN over and over, a user can quickly and seamlessly get their phone back to a good state.”
– Jobopslaget
Telefonbackup er gjort meget varierende blandt de forskellige producenter. Android har bl.a. ingen integreret backup-funkion andet end genopretning til telefonens fabriksindstillinger, også selvom systemet stadigvæk gør visse ting for at gemme brugerens data (f.eks. online-synkronisering af kontakter via. ens Google Konto), samt at systemet giver mulighed for at tage backup af SMS’er og lign. ved hjælp af applikationer. Apple er dog bestemt på nuværende tidspunkt den ledende faktor på dette område, med deres mulighed for at tage backup gennem iTunes, samt den nylige mulighed for automatisk backup via. iCloud.
Windows Phone 7 er i fremgang som system, og har bl.a. netop opnået 50.000 tilgængelige applikationer på Windows Phone Marketplace, hvilket er en stærk milepæl i Microsofts forsøg på at få deres system i fart.
Microsoft har allerede fået stillingen besat.
Kilde: Microsoft