Den meget populære smartphone X10 Mini, samt tastatur-udgaven X10 Mini Pro har nu et par efterfølgere på vej.
Selvom specifikationerne ikke er bekræftede endnu, ser det dog ud til at der kommer masser af computerkraft under hjelmen, samt en up-to-date Android version:
- 1 Ghz Snapdragon processor
- Android 2.3 (Gingerbread)
- 3″ skærm (480 x 320, samme opløsning som iPhones før 4’eren)
- Front og bagsidekamera
- QWERTY-tastatur ligesom X10 Mini Pro
Inkluderingen af tastaturet får os til at spekulere over om der, i modsætning til den nuværende generation, ikke vil komme to mini-telefoner, men kun en.
Den nuværende X10 Mini blev annonceret ved MWC (Mobile World Congress), og det forventes at Sony Ericsson vil gøre det samme med den næste generation. Kongressen bliver sandsynligvis holdt til februar, ligesom i år.