Det lyder måske surrealistisk for dem som er lidt yngre og som har levet med Sony Ericsson mobiltelefoner i mange år, men det er nu meldt ud at fra januar 2012 er det slut: Sony Ericsson vil stoppe med at eksistere og blive til Sony alene.
Det er Sony der efter 10 års samarbejde med den svenske teleekspert Ericsson har valgt at tage tingene i en ny retning, og har derfor valgt at købe sin partner ud for 1.05 mia. Euro, hvilket er omtrent 7.8 mia. danske kroner. Sony begrunder beslutningen med at de ønsker bedre muligheder for at integrere deres smartphones med andre enheder som firmaet sælger. Muligvis er det Apple som med Apple TV, iCloud og AirPlay har inspireret dem til at der skal ske noget nyt på den front, men under alle omstændigheder har Sony Ericsson set deres makkerskab som en forhindring for at de kunne videreudvikle dette, og derfor valgt at købe dem selv fri.
Sony Ericsson blev grundlagt i 2001 da de to virksomheder valgte at gå sammen for at kunne skabe innovation i mobilbranchen. Sony havde erfaring med elektronik, Ericsson med telekommunikation, hvilket må siges at være en perfekt match for en ny spiller på mobilmarkedet.
Med i aftalen følger desuden en række patenter som der kan være nyttige for Sony i tilfælde af evt. sagsanlæg, bl.a. fra Apple har på det seneste har været særdeles aggresive på det område.
Opkøbet havde allerede været rygtet siden starten af oktober.
Kilde: Sony, via. TV2