Vi skrev i går at Nokia i løbet af det seneste år har mistet en stor del værdi pga. den stigende konkurrence på telefonmarkedet, og spekulerede på hvordan firmaet og deres nye CEO vil håndtere deres krise.
Hjemmesiden VentureBeat fortæller nu at de via. en fortrolig kilde har hørt at Nokias direktion har givet den nye CEO grønt lys til at skifte strategi for firmaet hvis det er nødvendigt. Dette kan inkludere aftaler eller alliancer i operativsystemfeltet for smartphones. Nokias nye CEO Stephen Elop har tidligere været ansat i Microsoft hvor han bl.a. også har været involveret i Microsofts strategi.
Hvis Nokia virkelig vil designe Windows Phone 7 smartphones ville det være en stor sejr for Microsoft der indtil videre kun har 5 faste WP7 partnere. Som alle andre gange skal vi dog minde om at rygter bør tages med et gran salt.
Kilde: VentureBeat