Boy Genius Report har modtaget hvad de selv beskriver som “pretty wild information” fra en af deres kilder i Apple.
iOS 4.3 ser ud til at være i udvikling på nuværende tidspunkt, og det blev i første omgang bekræftet at systemet udover visse andre funktionaliteter (AirPlay support til 3. part apps, Wi-Fi HotSpot funktionalitet ligesom den nye CDMA iPhone hos Verizon) også ville inkludere multi-touch gestures med op til 4-5 fingre.
Det er dog ikke den “vilde” information. Det er derimod nyheden om at denne multi-touch funktionalitet vil gøre op med Home-knappen på både iPad og iPhone. I stedet vil man på den næste generation kunne bruge disse multi-touch gestures til at emulere knappens funktionalitet. Ifølge BGR’s kilder tester Apple-ansatte allerede nu de nye enheder uden knappen, og fjernelsen skulle meget gerne komme med næste generation af enhederne (eller måske næste igen).
En anden interessant ting ser ud til at være at iOS 4.3 ikke vil komme til 2. generations iPod Touch og iPhone 3G, hvor disse derfor vil blive tvunget til at sidde på iOS 4.2.1.
Kilde: Boy Genius Report