Hvis du er en af dem der håber på hurtigere performance på deres telefoner, så har Nvidia nu demonstreret noget der kan få dig til at savle.
De har på en video lagt på YouTube vist en demonstration af hvor hurtig Tegra 2 er til at generere websider ud fra pre-cachet materiale, og sammenlignet det med en hurtig single-core processor. Resultatet er at Tegra 2 gnaver sig igennem websiderne på stort set ingen tid.
Dual Core ARM Cortex A9 processoren der bruges i Tegra 2 chipsettet er at finde i telefoner fra 2011, bl.a. i forskellige Android-telefoner. Du kan se videoen på YouTube.