SymbianWorld, der har haft fat i Nokias kommende N8 telefon, har skrevet en kort artikel om en af N8’s særlige features, nemlig “USB OTG” (USB On-The-Go).
Med USB OTG er det muligt at forbinde USB enheder med N8 hvis disse understøttes. Bl.a. er det muligt for N8 via. USB at læse filer fra andre Nokiatelefoner (SymbianWorld forbandt telefonen med en Nokia E72 og Nokia N900), med derudover var N8 også i stand til at læse data fra et USB Memory Stick, en mini-harddisk case med et 16 GB SSD kort, og sidst men ikke mindst, en Samsung ekstern harddisk på 1.5 Terabyte (1500 GB).
Når enheden er forbundet er N8 i stand til at browse filer på enheden, afspille mediefiler som f.eks. video eller lyd. Du kan også kopierer filer over på N8 fra det eksterne medie. Du kan se en 9 minutters backstage video af N8’s multimediafunktioner på YouTube. Nokia N8 forventes frigivet i løbet af efteråret.
Kilde: SymbianWorld