I Danmark skorter det stadigvæk med film og videotjenester for amerikansk produceret underholdning. Typisk er det sådan at populære amerikanske serier (f.eks. CSI: Miami) er mange afsnit bagude i Danmark og andre europæiske lande. Nu melder den populære film- og seriestreamingtjeneste Netflix imidlertid ud at de lancerer i Danmark inden året er omme.
“Det glæder os at annoncerer at Netflix vil tilbyde streaming af TV-shows og film i Norge, Danmark, Sverige og Finland inden slutningen af 2012.”
Netflix planlægger bl.a. at tilbyde TV-shows der også er lokale for de lande de udvider til, samt naturligvis en del af det indhold der også er på den amerikanske version af tjenesten. Netflix oplyser at priser, understøttede enheder og hvad der præcist vil være tilgængeligt vil blive oplyst på et senere tidspunkt, men det kan vist 100% forventes at softwareunderstøttede enheder, dvs. iOS og Android, kan benytte tjenesten via de respektive operativsystemers applikationer. Derudover er der understøttelse i almindelige internetbrowsere, samt at flere spilkonsoller har potentialet til at kunne benyttes (bl.a. gennem en lukrativ Microsoft-aftale i Amerika som tilbyder tjenesten til Xbox live-kunder. Denne aftale vil dog nok ikke stå ved kraft i Danmark).
Nedringet version
Desværre kan det muligvis forventes, ligesom med mange andre tjenester (inkl. tjenester fra Apple), vise sig at den danske udgave af Netflix ikke kommer til at leve op til den Amerikanske på nogen måde. Ifølge EB som har talt med flere eksperter kan der være tale om at betale den dobbelt pris, samt at indholdet på tjenesten er meget stærkt reduceret. Danskerne vil muligvis komme til at betale 100 kr. om måneden, hvor Amerikanske forbrugere betaler ca. det halve, afhængigt af hvilken stat de befinder sig i.
Fra redaktionens side har vi kun en ting at sige hvis ovenstående viser sig at være sandt: Ikke godt nok!
Kilde: Netflix