Motorolas kommende Smartphone, Droid Shadow, får sandsynligvis en større skærm end forventet. Oprindeligt var rygtet at telefonen ville komme med en 4.1” touchscreen. Et leaked billede der sammenligner størrelsen på Droid Shadow og HTC EVO 4G viser dog at Droid Shadow har en skærm der er mindst lige så stor, muligvis større, end EVOs 4.3”. Skærmens opløsning skulle angiveligt være 856 x 480 pixels.
Desuden forventes det, at telefonen kommer med 8 GB intern hukommelse (med et 8 GB microSD kort inkluderet), et 8 megapixel kamera der kan optage 720p video, en HDMI port, samt anden typisk smartphone funktionalitet som Wi-Fi, 3G, GPS osv. Telefonen lanceres med Android 2.1, med mulighed for opgradering til Android 2.2 senere.
Det forventes at telefonen kommer til USA til Juli i år. Hvornår telefonen kommer til Europa er endnu uvist, men telefonen bliver sandsynligvis lanceret under sit europæiske navn Motorola Milestone. Det er endnu uvist om telefonen vil blive solgt i Danmark.