En af de store skuffelser ved Windows Phone 7 var nyheden om at telefonen, ligesom iPhone, vil komme med en fast intern hukommelse som ikke kan forbedres f.eks. med et microSD kort som f.eks. Android-telefoner ofte kan.
Microsoft har nu udgivet en artikel der nærmere beskriver begrænsningerne. Nogle WP7-telefoner (f.eks. Samsung Focus der bliver solgt af AT&T i USA) har allerede et memory-kort, men Microsoft understreger i denne artikel klart at selvom disse kort kan være udtagelige, så bør de af brugeren betragtes som en del af den faste hardware, og at fjernelse af kortet kan medføre datatab eller at telefonen ikke virker.
Artikel er desværre ikke meget beskrivende udover dette, hvilket har været til skuffelse for mange brugere. Det ser derfor ud til at udvidelse af hukommelsen på WP7-telefoner endnu ligger et godt stykke ude i fremtiden. Det kommer dog sandsynligvis ikke til nuværende WP7-modeller.
Du kan læse hele Knowledge Base artiklen hos Microsoft.