Hvis billeder og video af den kommende LG Star telefon ikke var nok, så har Engadget nu været så heldige at få fat i et eksemplar af telefonen, kørende med en meget buggy version af Android 2.2.
Udover at fremvise selve telefonen på video, inkl. alle stik og andre fysiske gestanter, så har Engadget selvfølgelig kørt telefonen igennem en række ydelsesrelaterede tests, da den er en af de første muligheder der er for at se Nvidia’s Dual-Core Tegra 2 platform i aktion, og resultaterne selv på denne uofficielle preview-model er imponerende, og vil sandsynlivis blive endnu højere når den færdige model kommer på markedet, hvor Engadget bemærker at der er indikationer på at Android 2.3 lander på den færdige version.
Derudover bemærker Engadget at skærmen på telefonen er af ekstra høj kvalitet sammenlignet med normale LCD skærme. Udover den store 4″ skærm sammenligner de mest af alt følelsen af telefonen med at holde en Droid Incredible i hånden. Engadget var alt i alt imponerede over telefonen, og udtalte at hvis den ikke blev en af de hotte telefoner næste år ville det kun være fordi at 2011 alt i alt ville være et fantastisk år for smartphones.
Læs hele previewet og se videoerne hos Engadget.