Kaspersky Lab, som er et firma, der fremstiller antivirusprogrammer, antimalwareprogrammer og lignende, har meldt ud, at de har opdaget den første SMS-trojaner til Googles Android-system. Trojaneren går under navnet Trojan-SMS.AndroidOS.FakePlayer.a og har ifølge Kaspersky allerede inficerede et antal mobile enheder.
Trojaneren skal forestille sig at være en medieafspiller, som har filendelsen APK og fylder 13 KB.
Trojaneren kan sende SMS’er ud, hvilket kan være til betalingsnumre, som kan ende med at blive meget dyrt for telefonens ejer.
Denne advarsel skal dog tages med et gran salt, da den her slags udviklere ofte rapporterer om nye trusler for at øge kendskabet til deres produkter. Kaspersky skriver også i deres nyhedsartikel, at Kaspersky Lab arbejder på programmet “Kaspersky Mobile Security”, som er sat til at udkomme til Android i starten af 2011.
Kilde: Kaspersky.com