Jailbreaking har altid været en gråzone. Personer har aldrig været retsforsulgt for at Jailbreake deres telefoner, men Apple har meddelt at Jailbreaking eller modificering af iOS bryder deres rettigheder, og derfor er uautoriseret.
Men siden i mandags har det i USA, takket været foreningen EFF (Electronic Frontier Foundation), som er en forening der bl.a. arbejder for mere frihed inden for telekommunikation, været lovligt at jailbreake din iPhone, eller roote/hacke andre telefoner fra andre udbydere. Det lykkedes EFF at overbevise de amerikanske copyright-myndigheder om at få jailbreaking indlogeret som en af de undtagelser der går under udtrykket “fair use” i USA’s DMCA-lov (Digital Millenium Copyright Act).
Det bør nævnes at den ændring stadigvæk har nogle hager. For det første gælder den kun jailbreaking, men ikke oplåsning, af telefoner, hvilket vil sige at det stadigvæk muligvis er ulovligt at låse din telefon op til at kunne bruges med en alternativ udbyder. Derudover tvinger loven ikke Apple eller andre firmaer til at stoppe med at implementere forhindringer der gør jailbreaking sværere.
Kilde: Macrumors