Hvis du er den (u)lykkelige ejer af en iPhone 4 og din skærm enten er gået i stykker, er flækket eller har fået en revne, så kan vi garanterer dig for at du ikke er den eneste.
Ifølge tal fra Gizmodo har op imod 3,9% af alle iPhone 4 ejere oplevet at skærmen har fået en revne eller værre, hvor det samme tal for iPhone 3GS kun var 2,1%. Det elektroniske garantifirma SquareTrade udtaler at “aluminosilicatglasset ser ud til at revne næsten dobbelt så ofte som det gamle glas”.
Apple har endnu ikke kommenteret tallene.