Selvom iOS 5 endnu ikke har et untethered Jailbreak tilgængeligt, så er hackerne allerede i fuldt gang med at kigge på det avancerede system for at se om der kommer sig nogle hemmeligheder. Og det gør der tilsyneladende.
Allerede da de første iOS 5 builds blev frigivet til udviklerne blev der fundet tegn på en Panorama-funktion da Apple havde gemt noget tekst i selve systemet til netop dette formål. Funktionen nåede aldrig med i den færdige udgave af iOS 5, men det er lykkedes hackeren @conradev at finde funktionen gemt i systemet. Den er efter sigende funktionel, men bare gemt af vejen, og hackeren @chpwn har allerede designet og sendt applikationen “Firebreak” (navngivet efter funktionen i systemet der tilføjer applikationen) af sted til Cydia som låser op for funktionen. Applikationen skulle meget gerne være tilgængelig senere i dag.
Selve panorama-fotos tages fra venstre til højre i en rækkefølge, hvorefter telefonen står for at samle billederne. Resultatet er ikke nødvendigvis det flotteste til at starte med, men det kan senere redigeres til et flot panoramafoto. Der foretrækkes et stærkt kamera, så det er derfor preferabelt at have en iPhone 4 eller iPhone 4S. Sidstenævnte telefon er dog desværre ikke jailbreaket endnu på iOS 5, og ejere kan derfor ikke benytte funktionaliteten før senere hen.
Siden funktionen virker out of the box men bare er gemt er der ingen tvivl om at Apple vil gøre den tilgængelig på et tidspunkt i fremtiden, men som altid er det dog dejligt når de kvikke udviklere i Apples community er flere skridt foran på Jailbreakområdet. Vi har samlet en række billeder herunder der viser hvordan det fungerer.
Via. Cydiahelp