Infinity Blade lander til iPhone

For dem der har fulgt lidt med på spilsiden af vores dækning, så har vi dækket Infinity Blade fra Epic Games før. Spillet er det første smartphonespil der kører på en moderne grafikmotor, i dette tilfælde Unreal Engine 3 der på PC og konsoller bl.a. kendes fra spil som Batman: Arkham Asylum, Gears of War, Rainbow Six: Vegas, Mass Effect og mange flere. Spillet, hvis grafik blev præsenteret til en Apple konkurrence i form af applikationen Epic Citadel (der kan downloades gratis på AppStore), er nu tilgængeligt for 36 kr, og vil forhåbentligt bane vejen for en lang række flotte 3D spil på smartphones.

Engadget har anmeldt spillet og har for det meste kun gode ting at sige, selv hvis man tager prisen i betragtning. Udover den fænomænale grafik roser de bl.a. de gode lydeffekter (som de anbefaler man nyder i et par høretelefoner eller eksterne højtalere i stedet for iPhonens højtaler), samt den gode udfordring og interessante stil spillet kommer med i sit sværdkamps-baserede gameplay.

Du kan læse hele anmeldelsen hos Engadget, se traileren til spillet herunder, eller hoppe på AppStore og købe spillet med det samme hvis du har en 3./4. generations iPhone/iPod Touch eller en iPad.

httpvh://www.youtube.com/watch?v=q4MTaQ8KkUM

Skriv et svar