HTC Zeta – Lækkede billeder af et quad-core monster

Rygterne om nye telefoner der allerede er baseret på næste generations teknologi er allerede stille og roligt begyndt at cirkulere, og det er især HTC det for går ud over når spekulationerne får frit løb.

Engadget har fået leveret billeder af hvad der angiveligt skal være HTC’s hurtigste telefon nogensinde, HTC Zeta. Det er ikke HTC’s første næste-generations telefon der er blevet afdækket, da HTC Edge allerede har kigget frem og efter sigende skulle have en 4-kernet processor, men Zeta skulle ifølge kilden til dette billede være endnu hurtigere og indeholde en 2.5 Ghz quad-core CPU af typen APQ8064.

Udover denne lynende hurtige CPU, der nok slår alt vi nogensinde har hørt om når det kommer til håndholdte enheder, så vil samme telefon ellers sponsorere 1 GB RAM, en skærm på 4.5″ med 720p HD opløsning, 32 GB internt lager, et 8 megapixel kamera med 1080p videooptagelse og dobbelt blitz, et 1.3 megapixel frontkamera, et 1830 mAh batteri og Android 4.0 ICS med HTC Sense UI ovenpå. Derudover vil telefonen komme med Beats-lydsystemet som HTC er begyndt at indbygge i flere af deres telefoner for at forbedre lydoplevelsen for brugeren.

Spørgsmålet på nuværende tidspunkt er om dette blot er et designkoncept fra HTC, eller om telefonen virkelig er på vej. Hvis den er, så vil telefonen være omkring 10 gange hurtigere end de hurtigste Android telefoner med dual-core lige pt. som f.eks. Samsung Galaxy S2. Telefonen bliver da heller ikke en letvægter, med dimensioner 109.8 x 60.9 x 9.8 mm og med en vægt på 146g, hvilket er en smule over iPhone 4S, og langt over Galaxy S2.

Vi håber virkelig at HTC har udset sig muligheden for at presse kapaciteten på smartphones til det ypperste. De andre producenter får i så fald kamp til stregen.

 

Skriv et svar