Siden de fleste smartphones i dag kommer med Android, også selvom det er forskellige producenter der står bag hver telefon, så forsøger de altid at differentiere sig fra deres konkurrenter bl.a. ved særlige brugergrænseflader og godt design.
HTC som er en af de største Android-producenter i verden ser nu ud til at hoppe på sidstenævnte bølge, da billeder og specifikationer HTC Ville netop er blevet lækket, og ifølge kilderne er det firmaets tyndeste telefon til dato, og samtidigt også være den hurtigste hvis man ikke tæller HTC Zeta og Edge der begge rygtes at komme med quad-core processorer.
Telefonen rygtes nemlig at komme med den nye Snapdragon S4 (også kendt under navnet MSM8960) som er en lynhurtig 1.5 Ghz dual-core processor, hvilket må siges at være fantastisk hurtigt. Ikke nok med det så vil telefonen også køre Ice Cream Sandwich lige fra starten. De rygtede specifikationer lyder lige pt. sådan her:
HTC Ville
- 1.5 Ghz Snapdragon A4 (MSM8960) dual-core CPU
- 4.3″ qHD Super AMOLED skærm
- Android 4.0 (Ice Cream Sandwich) med HTC Sense UI 4.0
- 8 megapixel kamera med bagside-illuminerings sensor og 1080p HD videooptagelse
- Beats-lydsystem
- 1650 mAh batteri
- 4G LTE-understøttelse (afhænger af modellen)
- Adreno 225 GPU til hurtig grafisk afvikling
Derudover kommer telefonen i en lækker metal-legering, hvilket ganske vist forøger vægten, men gør at telefonen føles ret så meget som mærkevare frem for en omgang billig plastik. Det er så op til den enkelte forbruger hvad de foretrækker der, hvor konkurrenterne som f.eks. Samsung har designet Galaxy S2 og Galaxy Nexus i plastik.
Selve tykkelsen på telefonen bliver ifølge rygterne under 8 mm, hvilket må siges at være fantastisk tyndt. iPhone 4S er til sammenligning 9.3mm, og Galaxy S2 er 8.49mm men buler ud til 9.91mm på enkelte områder.
HTC forventes at offentliggøre Ville på Mobile World Congress i februar 2012.