Under Apple’s pressekonference der blev afholdt for få dage siden, oplyste Apple at Death Grip problemet ikke kun eksisterede på iPhone 4, men også på andre telefoner, hvor Steve Jobs bl.a. nævnte HTC Droid Eris. Steve Jobs kunne yderligere melde at Apple kun har modtaget klager fra 0.55% af alle solgte iPhone 4 ejere, hvor emnet var antenneproblemer.
HTC har nu svaret igen på dette angreb med egne tal. Eric Lin fra HTC udtaler til Pocket-Lint at kun 0.016% af HTC Droid Eris-købere nogensinde har ringet og klaget over forbindelsesproblemer. Dette tal er derfor langt lavere end Apples tal, og sætter derfor spørgsmålstegn ved Steve Jobs sammenligning mellem de to telefoner.
Kilde: Phandroid