HTC har også fysiske butikker

Det lader til, at HTC er hoppet med på bølgen med hensyn til at have fysiske butikker. På trods af at det ikke er lykkedes for et stort firma som Nokia at holde fast på de fysiske butikker, så åbnede HTC en butik i Prag, Tjekkiet sidste måned.

Et par uger efter åbningen i Prag, blev der også åbnet en butik i Moskva, Rusland, som dog er en smule mindre end butikken i Prag.

Ifølge Gizmodo, så er der en god chance for, at disse butikker kan få succes, da det betragtes som “cool” at eje og blive set med en HTC-telefon, hvilket muligvis kan spredes til deres fysiske butikker.

Der kan ses billeder af Prag-butikkens facade og udseende ved at følge kilden.

Kilde: Gizmodo.com

Skriv et svar