Eric Chu, der er gruppemanager på Android platformen udtalte igår på en konference i San Francisco at Google på nuværende tidspunkt er utilfredse med antallet af betalingsapplikationer der bliver downloadet på Android Market. Givet at Android har overhalet iPhone i aktiveringer-per-dag havde de forventet mere.
Han hinter derfor i samme omgang om at nye muligheder er på vej til Android Market for udviklerne. Bl.a. vil in-app payment (betaling inde i applikationen) snart komme. Derudover lover han også at der snart kommer nye metoder til at betale på Android-store, inkl. muligheden for at betale via. din telefonregning hos visse udbydere (sandsynligvis kun i USA til at starte med).
Android Market kan, sammenlignet med AppStore, blære sig med at have flest gratis applikationer, hvor en langt større del af applikationerne på AppStore koster penge.