Det er ikke så tit vi hører om telefoner fra “alternative” producenter nu hvor vi har travlt med at skrive om alle de store som HTC, Nokia, Apple etc. Men Gigabyte, der normalt ellers er kendt som hardwareproducent til computere, hvor de bl.a. producerer bundkort og grafikkort. De har dog til Computex Computer Trade Expo der afholdes årligt i Teipei valgt at fremvise tre nye Android-telefoner. Det særlige ved disse tre telefoner er at de alle er dual-SIM telefoner, og derfor alle har plads til to SIM-kort. Konceptet med dual-SIM (eller i visse tilfælde tripple-SIM) er ikke nyt, og tillader f.eks. at man både bruger en telefon som arbejds og privattelefon. I moderne dual-SIM telefoner kan begge SIM-kort desuden være aktive på samme tid, hvor man i gamle dage passivt skulle skifte mellem de to SIM-kort på selve telefonen.
Den første telefon der er tale om er GSmart M1420, en 4,3″ telefon med WVGA (800 x 480) opløsning. Telefonen kommer med en 1 Ghz processor baseret på Cortex-A9 MT6575, et 8 megapixel bagsidekamera, et 1,3 megapixel frontkamera, Wi-Fi og bluetooth.
Den næste telefon er GSmart M1320, lillebroderen til M1420. Den har samme WVGA opløsning på 800 x 480, men kommer dog med en markant mindre skærm på 3,5″. Den har også en 1 Ghz processor, samt 4 GB intern hukommelse, 512 MB RAM, Wi-Fi, Bluetooth og et 3 megapixel kamera.
Den sidste telefon er også en stor en af slagsen med en 4,3″ skærm ligesom M1420, men dog ellers markant anderledes. G1362 har en 1,2 Ghz processor, 4 GB intern hukommelse, 512 MB RAM, et 5 megapixel kamera samt et VGA frontkamera (typisk VGA opløsning er 0,3 megapixel) samt Wi-Fi og BlueTooth 3.0.
Som det nok kan ses på specifikationerne er disse telefoner sandsynligvis ikke tiltænkt forbrugermarkedet, ihvertfald ikke i Europa. De er derimod sandsynligvis beregnet til at være firmatelefoner, hvorimod forbrugertelefoner omvendt ofte er optimeret til multimediebrug med højopløsningsskærme og dual eller quad-core processorer. Alle tre telefoner kommer dog med Ice Cream Sandwich, så de er sikret til at kunne køre alle nye apps der ikke kan køre på ældre versioner af Android. Vi regner samtidigt heller ikke med at det bliver telefoner vi kommer til at se i Europa.
Der er endnu ingen melding om priser eller udgivelsesdato for telefonerne.
Giv mig besked når GSmart M1362 kan købes.
Med venlig hilsen
Leif Madsen