GPS-navigation i biler er intet nye under solen, men efterhånden som GPS også er begyndt at bevæge sig ind over smartphone markedet, hvor telefoner tilbyder GPS navigation, er det kun naturligt at forvente at udviklingen også ville gå i modsat retning.
Det kommer nu fra navigationsfirmaet Garmin, som har introduceret Nüvifone A10, som nu kan købes i Danmark. Telefonen har stærkt understøttet GPS funktionalitet inkl. stemmestyring, interessepunkter og lign. hvilket ligger langt over den GPS funktionalitet der bliver tilbudt i almindelige smartphones som iPhone.
Telefonen kører Android 1.6, og kommer bl.a. med et 5 megapixel kamera der geotagger dine billeder, hvilket betyder at du kan se hvor i verden de er taget henne. Telefonen kan skaffes med holder til bilen, og har kort til Norden, Østeuropa og Vesteuropa. Telefonen har en indbygget GPS modtager, men kan desværre ikke benytte 3G netværket.
Andre specifkationer er:
- 3.2″ skærm (320 x 480) TFT
- 3 ugers batteritid i standby, 8 timers taletid
- USB, BlueTooth og Wireless tilslutning
Kilde: Garmin
Cnet anmeldelse kan desuden læses her.