Det er altid hyggeligt når et af de store tal popper op for en mobilproducent, og Samsung kan nu glæde sig over at de har udsendt en million Galaxy S telefoner i USA alene. Det skriver Samsung i en pressemeddelelse.
Samsung, der på nuværende tidspunkt sælger to versioner af Galaxy S i USA, Samsung Vibrant fra T-Mobile og Samsung Captivate fra AT&T, håber snart at kunne øge salget, da de har to versioner mere på trapperne, nemlig Samsung Epic 4G fra Sprint, og Samsung Fascinate fra Verizon. De fire versioner ser forskellige ud, og har i visse tilfælde endda forskelligt design (Epic 4G versionen har bl.a. fysisk tastatur), men teknisk set er de alle en del af Galaxy S familien.