Et af de største problemer smartphoneproducenter har i dag er batterilevetiden i deres telefoner. Moderne smartphones har ekstremt hurtigere processorer, store skærme der skal lyse op, touch-teknologi og mere. Så selvom batteriteknologien er rykket fremad, så er strømkravene til telefonerne endnu større, og de fleste moderne smartphones kan løbe tør for strøm på under en dag hvis de bruges heftigt.
Fremtiden ser dog måske lysere ud. I disse dage forskes der stort i teknologi, der gør det muligt for enheder at lade op selv, f.eks. ved at benytte menneskelig kropsvarme ved berøring eller vibrationer/rystelser/bevægelse. Det er især asiatiske firmaer der satser stort på denne teknologi i fremtiden. Teknologien benyttes allerede i moderne elektroniske enheder, dog kun enheder der ikke skal bruge så meget strøm (f.eks. vægfjernbetjeninger til at styre varme osv.) da kapaciteten er begrænset, og delene er dyre at fremstille. Men forskere spår at denne teknologi vil blive mainstream i 2020. Om små 15 års tid er den måske endda så god at vores telefoner slet ikke skal lades op.