I forhold til gamle mobiltelefoner holder smartphones ikke batteri særligt længe, da de har en masse avanceret batteridrænende teknologi som elektriske touchscreens, større skærme generelt, mere processorkraft, GPS, 3D grafik, Wi-Fi, 3G osv.
En ny Android-applikation kan dog hjælpe dig med dette. Applikationen der kommer i to versioner, en gratisversion (JuiceDefender) og en betalingsversion (UltimateJuice!) hvor den sidste har flere features men koster 26 kr.
JuiceDefender/UltimateJuice har en stor række features til at spare på batteriet på din Android-telefon, inkl.:
- Automatisk indstilning af CPU-styrken (hvis telefonen understøtter det)
- Intelligent tænd/sluk for 3G og Wi-Fi (UltimateJuice kan bl.a. slå Wi-Fi til fra baseret på hvor du er, f.eks. om du er hjemme eller på arbejdet) hvis de ikke bliver brugt
- Intelligent tænd/sluk for 3G og Wi-Fi baseret på hvilke applikationer du bruger (kan konfigureres)
- Planlægning af indstillinger (f.eks. kan du få telefonen til at slå visse ting til og fra baseret på tidspunktet af døgnet)
- Home-screen knapper til styring af strømkontrollen
Mængden af batteri du kan spare afhænger af telefonen og hvor meget/hvordan du bruger den, men i visse tilfælde kan du få op til 80% mere batterilevetid selvom du måske generelt skal regne med et noget lavere tal.
Hop til Android Market for at få fat i enten JuiceDefender eller UltimateJuice!
[Via. AndroidNews]