Facebook har købt den sociale netværksside Hot Potato, som er en side, der er specialiseret indenfor lokationstjenester, hvor deres primære fokus er at forbinde folk, som gør de samme ting ved at samle folk samme sted eller i gang med det samme i en gruppe. I disse grupper kan man så kommunikere og sende hinanden billeder og videoer.
Hot Potato meddelte opkøbet på deres blog, men ville ikke røbe en salgspris. De har dog stoppet alle oprettelser af nye brugere, og gamle brugere er nødt til at gemme al deres information, da Hot Potato ikke har tænkt sig at flytte det med til Facebook.
Dette opkøb hænger formentlig sammen med Facebooks tidligere annoncering omkring deres nye lokationstjeneste Places, som nok vil få gavn af dette køb.
Kilde: PC World