Det har længe været mere eller mindre bekræftet at Apple med deres næste iPhone vil følge trenden med større skærmstørrelser på smartphonemarkedet og opgradere iPhonens velkendte 3,5″ skærm til en 4″ skærm.
Men ifølge nye oplysninger fra sitet iLounge vil den kommende iPhone der skal følge op på iPhone 4S ikke blive bredere. Den nye skærm vil kun tilføje til højden af selve telefonen, der vil gå fra 11,5 til 12,5 cm i højden.
Samtidigt vil den nye iPhone få Gorilla Glas 2, der er en opgraderet type af det Gorilla Glas vi kender fra forsiden af iPhone 4/4S, samt mange andre telefoner. Dette glas vil kunne gøre skærmen på selve telefonen tyndere uden at det går ud over styrken (eller tykkelsen kan beholdes, mens styrken øges så skærmen holder bedre). Den nye iPhone spås til at blive meget tyndere end iPhone 4S. De nuværende 9,3 mm bliver angiveligt sænket til 7,4 mm, hvilket er lige over 20,5% tyndere. iPhonen vil dermed bære omtrent lige så tyk som metalbåndet der går omkring telefonen.
Sidst men ikke mindst hævder iLounge at den nye iPhone får en helt ny connector som skal erstatte den velkendte Apple-connector der har været brugt lige siden de originale iPods. Den nye connector bliver meget mindre, men vil stadigvæk ikke være kompatible med andre smartphones der bruger standard Micro B USB-stik. Apple vil fremadrettet bruge denne connector, inkl. til 5. generation af iPod Touch som gerne skulle blive fremvist senere på året.
Ændringen i højde-bredde forholdet på den nye iPhone vil sandsynligvis betyde at mange applikationer skal omskrives for at fungere ordentligt med den nye skærmstørrelse. Spørgsmålet er om Apple vil benytte dette forhold fremadrettet. Nuværende iOS-enheder har en skærmforhold på 4:3, hvilket er magen til gamle TV og computerskærme, mens Android-tablets og moderne TV-apparater har en 16:9 (eller i nogen tilfælde 16:10) skærm, og det er muligt at Apple ønsker at bevæge sig i den retning med fremtidige enheder.
[Tak til iLounge for brug af billederne]