Mobiltelefoner er sjældent fejlfri, men der skulle ikke gå meget mere end et par dage før de første problemer med iPhone 4 er blevet bekræftet.
Det første problem er med skærmen, hvor små dele af skærmen viser gule pletter. Det er ikke altid lige let at se, og det er da heller ikke alle brugere der er kommet ud for problemet.
Det andet problem har at gøre med den måde iPhone 4’s antenne, der som bekendt ikke længere sidder indevendigt, men faktisk er en del af siderne på iPhonen, reagerer når den kommer i kontakt med hud. Det viser sig nemlig at hvis iPhonen holdes i venstre hånd (som de fleste højrehåndede vil gøre), så holdes den på en måde der kortslutter de to antenner gennem brugerens hånd, og derved falder signalstyrken drastisk. Engadget har lavet en demonstrationsvideo hvor en bruger af iPhone 4 tager telefonen i venstre hånd, og signalstyrken falder fra 5 til 1 over en periode på ca. 20 sekunder, og tilbage igen efter at venstre hånd tages af.