For en lille uge siden skrev vi at Telia nu tilbød 4G netværkshastigheder via. deres nye LTE-netværk som det første selskab i Danmark.
Denne udmelding fra Telia har dog fået TDC, og bagefter 3 Mobil, op af stolene, da disse selskaber påpeger at LTE teknisk set ikke er 4G, men derimod en turbo-form af 3G-netværket der opererer ved langt højere hastigheder.
Mens TDC blot har valgt at spørge forbrugerombudsmanden om det er i orden at markedsføre LTE-netværket som 4G, så vælger 3 Mobil’s kommunikationschef Knud Løkke Rasmussen direkte at lange ud efter de to selskaber.
“Hvad skal vi så kalde 4G, når det kommer? 5G?” – Knud Løkke Rasmussen til Computerworld
Han kritiserer bl.a. Telia og TDC for at kalde det 4G fordi at han mener at de to selskaber tabte kapløbet i 3G æraen, og mener at det hele bare er et stort PR-stunt i et forsøg på et Comeback fra de to selskaber. Han påpeger desuden at dækningen på netværket stadigvæk et stærkt begrænset.
Sidst men ikke mindst understreger han at mobilselskabets navn ikke har noget med 3G netværket at gøre og derfor ikke har relevans for 3’s ønske om at kalde LTE for 3G-teknologi. 3 Mobil er derimod kinesisk ejet, og da man i Kina ofte beskæftiger sig med tal og mystik er navnet opstået deraf.
Kilde: Computerworld.dk