Applikationsindustrien er $15 mia. værd i 2013

Statistics

Efter at smartphonemarkedet er eksploderet gennem de sneste 4-5 år, er applikationer til smartphones også blevet meget populære, en popularitet der stadigvæk vokser gevaldigt. Apples Appstore kunne fejre 3 milliarder downloads for ikke så længe siden, og i løbet af de første 6 måneder af 2010 blev der downloadet 3,9 milliarder apps på verdensplan, et tal der er større end de 3,1 millarder for alle 12 måneder i 2009. Det er firmaet Research2Guidance der står bag undersøgelsen, og de påpeger altså nu at om små tre år vil applikationsmarkedet være 15 milliarder dollars værd, svarende til omkring 88 milliarder danske kroner.

R2G er ikke det eneste firma der har kommet med bud på applikationsmarkedet. GetJar har f.eks. skudt applikationsmarkedet til at være 17,5 millarder dollars værd allerede i 2012, et bud der altså ligger et pænt stykke over R2G. Men uanset hvad er det en lukrativ forretning at være i, specielt for Apple der snupper 30% af salget af applikationer fra Appstore.

Kilde: IntoMobile

Skriv et svar