Hvis du inden for de seneste dage har handlet musik på iTunes Store her i Danmark, så har du måske bemærket at det nu er muligt at lytte til et længere preview af musikken end hidtil muligt.
Det har altid været standard at man kun har kunne lytte til 30 tilfældige sekunder af et musiknummer på iTunes Store til at hjælpe en med at beslutte sig for om man var interesseret i musikken. Apple har altid været kritiseret på dette punkt, bl.a. fordi at andre musiktjenester ofte er begyndt at lade brugeren lytte til hele nummeret (dog i stærkt forringet kvalitet).
Ændringen har været tilgængelig helt tilbage i December 2010 i Amerika, hvor Apple via. et brev til pladeselskaberne gjorde opmærksom på at de ville udvide grænsen for længden på previews, og informerede om at selskaber der ikke ønskede 90 sekunders previews skulle trække deres musik fra iTunes Store. Apple har dog også stødt ind i nogle jura-blokader på vejen for at dette skulle blive muligt, bl.a. for internationale sange. De længere previews er nu også tilgængelige i Danmark, Storbrittanien, Irland, Frankrig, Australien, Mexico, Holland, Italien, Sverige, Luxembourg, Schweiz, Canada, New Zealand, samt muligvis andre Europæiske lande.
Det er dog ikke alle sange der endnu er konverteret til de længere previews. Derudover nævner Apple i brevet at det kun er sange på over 2 min og 30 sekunder i længe der vil blive forlænget, mens sange på under denne længe vil beholde deres 30 sekunders preview. Uanset hvad der det dog en forbedring som mange iTunes-shoppere har set frem til og vil blive glade for fremadrettet, og vi håber da også at Apple snart får ordnet de bureaukratiske ting der skal til for at alle sange kan få deres previews forlænget.