Apple svarer igen på iTunes svindel

Tyv

For ca. en uge siden opstod der noget mærkeligt på iTunes Appstore. I top 50 listen over applikationer var der pludselig rykket 40 applikationer ind fra samme udvikler, som alle sammen var en række betalingsbøger fra Vietnam. Dette undrede en række konkurrenter, og i første omgang gik rygtet på at Appstore var blevet hacket.

Apple har nu svaret igen på hændelsen og siger at Appstore ikke er blevet hacket. Derimod var der en del brugere hvis iTunes kontoer var blevet hacket, og udgiveren af bøgerne, Thuat Nguyen, havde misbrugt deres kontoer til at købe bøgerne, hvilket udover at give ham en del af pengene samtidigt boostede bøgernes popularitet ekstremt. Apple har svaret igen ved at slette hans programmer fra Appstore, og har anbefalet berørte brugere at forsøge at tilbagekalde transaktionen hos deres pengeinstitut, samt at skifte deres adgangskode øjeblikkeligt.

Kilde: MacRumors

Skriv et svar