Traditionen tro holder Apple gerne events når de skal præsentere nyt udstyr. Apple har derfor inviteret pressen til Yerba Buena centeret i San Francisco onsdag d. 1. september, hvor de vil lave en præsentation af…. ja, vi ved det egentlig ikke.
Der har været meget spekulation omkring hvad det er Apple planlægger at præsentere. Banneret der er blevet opslået på centeret viser en guitar med et Apple logo som hul til guitarens hulrum, så præsentationen kommer helt sikkert til at omhandle et produkt eller en service der har med musik at gøre. Der har været en del gæt, inkl. næste generation af iPods osv. men vi kan kun gætte os frem indtil på onsdag.
Derudover forventes Apple også at offentliggøre en del andre nye eller opdaterede produkter.