Tidens hotte kontroversielle emne om WikiLeaks, deres seneste læk, og deres talsmand, Julian Assange, er nu også hoppet ind på smartphonemarkedet.
En gruppe udviklere havde designet en applikation der gjorde det muligt for folk at læse dokumenterne fra det seneste WikiLeaks læk på deres iOS enhed. Applikationen kostede 12 kr./$2 og nåede at være på AppStore i ca. 4 dage, før Apple pludseligt valgte at fjerne den af ukendte årsager.
Applikationen, der var på AppStore fra d. 17-21. december skulle angiveligt dele halvdelen af sine indtægter med WikiLeaks, hvilket kan være forklaringen på hvorfor den blev fjernet, men det kan også være at Apple simpelthen bare har valgt endnu engang at udøve deres magt over AppStore efter deres egne hensigter.
Apple har endnu ikke kommenteret sagen.
Opdatering: Apple har nu kommenteret fjernelsen til Business Insider:
“We removed WikiLeaks because it violated developer guidelines. An app must comply with all local laws. It may not put an individual or target group in harms way.”