I et Tweet på Twitter har Andy Rubin, Androids designer, nu udtalt at de nu har nået en ny milepæl på 300.000 nye Android-enheder dagligt.
Meldingen kommer kun 2 dage efter at Rubin på D: Dive Into Mobile-konferencen endnu engang understregede at der var over 200.000 daglige aktiveringer. Android er derfor stadigvæk foran iOS i daglige aktiveringer, der tæller 275.000 ifølge Steve Jobs (dette inkluderer dog også iPod Touches). Det er især salgene af Galaxy S, samt Verizon’s/Motorola’s Droid-serie der har trukket Android-serien godt afsted.
Sidst men ikke mindst bemærkede Rubin at de snakker med Nokia på nuværende tidspunkt, hvilket betyder at den store telefongigant måske endelig har givet sig og overvejer at lukke det lille robotsystem ind i varmen.