Firmaet Gartner rapporterer, at Android OS overhalede iPhonens OS, iOS, i andet kvartal i år, hvor Android har 17,2%, mens iOS holder på 14,2%.
iOS har haft en stigning siden sidste år, hvilket fører dem op på i alt 8,74 millioner telefoner med iOS installeret, mens Android har haft en meget kraftig stigning, som har ført dem op på 10,6 millioner telefoner, hvilket er tæt på RIM, der på trods af en stigning i antallet af telefoner, stadig er gået tilbage i forhold til både Android og iOS.
Gartner skriver dog, at Apple har været begrænset i dette kvartal, da de begrænsede leveringen af iPhone 3G og iPhone 3GS op til lanceringen af iPhone 4, som oven i det også har været ramt af nogle leveringsproblemer pga. produktionen. Gartner mener dog, at iPhone 4 vil give iOS et boost i anden halvdel af 2010, hvilket muligvis vil kunne udligne noget af differencen skabt af de førnævnte problemer.
Kilde: TUAW.com