Nu kommer de lovede opdateringer til Android-market som teamet bag havde lovet for et stykke tid siden. Opdateringen kommer til at gælde alle Android-telefoner som kører Android 1.6 eller højere.
- Der er en ny app slide-show funktion på dens hjemme- og kategoriskærm der gør det muligt at slide gennem promoverede applikationer.
- Nye kategorier, bl.a. blandt spil, bliver introduceret.
- Widgets og Live Baggrundsskærme bliver introduceret
- Applikationernes informationsside indeholder nu “relateret materiale” så brugere kan finde andre lign. apps
- Det omdiskuterede “Content Rating” system bliver implementeret
En mere kontroversiel ændring er begrænsningen af tidsrammen for fortrydelsen af købet af en applikation. Hvor man før kunne fortryde sit køb i op til 24 timer, kan man nu kun fortryde det i 15 min. Holdet underbygger dog ændringen ved at pointere at langt de fleste annuleringer af et køb sker i forvejen inden for få min, og ændringen gør det ifølge dem lettere for udviklere at håndtere deres forretning baseret på applikationerne.
Sidst men ikke mindst får udviklerne mulighed for at introducere applikationer designet til særlige skærmstørrelser, samt at de øger grænsen for hvor store applikationer der kan lægges på markedet.
Kilde: Android Developers