Det amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports fraråder i en ny artikel forbrugere at købe en iPhone 4 indtil Apple kommer med et permanent fix til det berømte antenneproblem.
Deres tests, der inkluderede at koble tre forskellige iPhone 4 telefoner til deres egne antennemaster i et testkammer designet til radiosignaler, samt tests med AT&T’s eget netværk vidste at Apples påstand om at antenneproblemet bare var iPhone 4 der viste signalstyrken forkert ikke holdt vand. Dette sker på trods af at iPhone 4 scorede højere end andre telefoner i alle andre tests de udførte, inkl. kamerakvalitet, skærm og det hypersensitive gyroskop.
Hvis du som forbruger dog stadigvæk ønsker en iPhone 4, kan signalproblemet løses ved at dække en del af den sidevendte antenne med tape eller ved at købe en case/et cover til telefonen. Consumer Reports lover at teste forskellige iPhone 4 cases i nærmeste fremtid.
iPhone 4 kommer til Danmark omkring slutningen af Juli måned.
Kilde: Consumer Reports