Amazon vil åbne Android appstore

En af fordelene ved Android-telefoner er at man fra starten frit kan installere applikationer fra andre steder end Android Marketplace, hvor man på en iPhone skal jailbreake før man kan hente apps fra andet end Apples Appstore.

Det er der firmaer der har set penge i. Den store online-butik, Amazon.com, ser nu ud til at ville skabe sin egen applikationsbutik til Android.

Ideen er bl.a. at Amazon vil kunne vise eller reklamere for applikationer på deres internetside. Hvor succesfuld ideen vil være er dog tvivlsom da Amazon stiller nogle særlige krav til applikationer, hvilket muligvis kan skræmme udviklerne væk.

Amazon er ikke det eneste firma der vil tilbyde et appstore til Android udover Android Marketplace. Den amerikanske teleudbyder Verizon ser ud til at være på vej med samme ide, dog kun med applikationer til deres egne (Verizon) telefoner.

Skriv et svar