Hjemmesiden iFixit har bevæget sig ud i et af deres nye projekter, og har i den forbindelse ikke kune skilt en iPad 2 ad, men også et af de nye Smart Covers til tablet PC’en for at se hvordan de fungerer.
Dette har givet indblik i det særlige magnetsystem der får Smart Coveret til automatisk at sætte sig fast og justere sig på iPad 2. Apple afslørede selv magnetsystemet i deres iPad 2 præsentation, og iFixit kan nu afsløre hvordan det fungerer.
Det viser sig nemlig at systemet benytter sig af hele 31 magneter for at fungere, hvoraf 21 af magneterne sidder i coveret, med de sidste 10 placeret i selve iPad 2. 30 af magneterne bruges til at sætte iPad’en fast, mens den sidste magnet i selve coveret bruges til at vække iPad 2 op eller sætte den på standby.
Du kan se billeder af hvor magneterne er placeret ved at følge kilden.
Kilde: iFixit via. AppleInsider