“Jo større jo bedre”, ikke sandt? Ihvertfald har Acer på en konference netop annonceret at de nu vil gøre deres til smartphonemarkedet, og har annonceret en monster-telefon med en 4,8″ skærm.
Skærmen får en opløsning på 1024 x 480, hvilket er mere end rigeligt til en skærm af denne kaliber. Telefonen, der endnu må gå unavngivet, blev demonstreret på Acers konference kørende en ukendt version af Android med “the evolution of Acer UI” der åbenbart er Acer’s bud på hvordan et specieltbygget Android-design skal se ud.
Selvom navnet ikke blev offentliggjort blev specifikationerne dog nævnt. En 1 Ghz CPU, 2 megapixel front-kamera og 8 megapixel bagsidekamera, 720p videooptagelse. Skærmen er i et 21:9 størrelsesforhold, og telefonen kommer med en HDMI-udgang.
Udover telefonen afslørede Acer også to tablet-PC’er, en på 7″ og en på 10,1″. Både telefonen og tablet-PC’erne kommer i handlen i april 2011.