I slutningen af juli-måned overhalede det samlede antal solgte Android-telefoner i Danmark det samlede antal solgte iPhones, ifølge en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark.
Android har set et stort spring fremad i 2010, og på trods af at det kun er et år siden, at Android kom på markedet, så har de nu allerede overhalet iPhone i Danmark, hvilket ifølge direktør for Analyse Danmark, Henrik Feindor Christen er overraskende hurtigt.
Undersøgelsen er foretaget ud fra 6737 personer i aldersgruppen 18-70 år, hvor 7,2% ejer en smartphone med Googles Android, mens 6,9% ejer en Apple iPhone. Hvis man ganger antallet af personer op, svarer dette til 271.000 personer med Android og 260.000 personer med iPhone, hvilket dog må siges ikke at være et stort forspring taget i betragtning af, hvor stort et udsnit af den danske befolkning, der er brugt.
Kilde: JydskeVestkysten