Apple har i dag udsendt den opdatering til iOS, som skulle rette det sikkerhedshul, der lå i håndteringen af PDF-filer i Safari i styresystemet. Apple udtalte for en lille uge siden, at de ville udsende rettelse i en versionsopdatering, hvilket så skete i dag.
De nye versioner hedder henholdsvis iOS 4.0.2 for iPhone og iPod Touch og iOS 3.2.2 for iPad. Fjernelsen af det sikkerhedshul betyder formentlig også, at den jailbreak-metode, der var lagt ud på nettet, som offentliggjorde dette sikkerhedshul, ikke længere vil virke.
Opdateringen kan hentes via iTunes som sædvanlig og er tilgængelig nu.
Kilde: MacRumors.com
Hvis du ønsker at Jailbreake men er bekymret over sikkerhedshullet kan du beholde version 4.0.1, og lukke hullet via. et fix der kan downloades i Cydia.