Jailbreak er muligvis ulovligt i Danmark

Jailbreak

Det er ikke mere end to uger siden at Jailbreaking af din iPhone blev officielt lovliggjort i USA, men så heldige er vi muligvis ikke i Danmark.

ComOn.dk har fået IT-jurist Per Mejer om at vurdere de danske forhold, og ifølge Per Mejer beskyttes Apples software af dansk lovgivning, og Apple har derfor ret til at bestemme om brugeren ifølge iPhone og iPod Touch licensaftalen har lov til at Jailbreake. Per Mejer siger at man som forbruger muligvis kan risikere bødestraf, men understreger at det ikke har været prøvet ved domstol endnu.

“Jeg ville ikke turde gøre det”, udtaler Per Mejer selv.

Mobilterminalen kommentar:

Jeg følte selv som skribent at det er relevant jeg lige kommer med nogle kommentarer til Per Mejers udtalelser omkring faren ved at Jailbreake.

Først og fremmest til Per Mejers udtalelser omkring at han ikke ville turde gøre det: Der er reelt INGEN fare ved at Jailbreake. Apple har på nuværende tidspunkt ingen metoder til at kunne spore om en telefon er Jailbreaket, udover hvis du indleverer en Jailbreaket telefon til erstatning eller reparation. Apple går som udgangspunkt heller ikke efter deres kunder, men hellere de store fisk der faktisk designer de såkaldte Jailbreaks.

Så derfor er der umiddelbart ingen fare ved at Jailbreake udover at garantien på din iPhone kan bortfalde, hvilket du altid bør være opmærksom på når du modificerer din telefon, uanset om det så er en Apple, Android eller anden model.

Kilde: ComOn.dk

3 tanker om “Jailbreak er muligvis ulovligt i Danmark”

  1. “Apple har på nuværende tidspunkt ingen metoder til at kunne spore om en telefon er Jailbreaket”

    Der har været klager over den nye iPhone 4G med dens GPS-unit der sporede alt hvad du gik og lavede. Så tror nok de kan lave en simpel ting som at se hvad du koder ind på din iphone, hvis du har en opdateret maskine.

Skriv et svar