Samsung har netop offentliggjort deres nyeste telefon, der tidligere har været antaget skulle hedde Samsung Galaxy S Pro. Telefonen bliver navngivet Epic 4g.
Epic kommer med et slide-out QWERTY tastatur, Super AMOLED skærm, 5 megapixel kamera, et frontmonteret kamera til videochat, en 1 Ghz processor og mulighed for at sende og modtage 4G data. Telefonen vil i første omgang have Android 2.1, men vil få Android 2.2 senere. Som noget særligt vil telefonen kunne agere “Mobile Hotspot”, hvilket betyder at andre telefoner vil kunne “låne” Epics 4g forbindelse gennem Wi-Fi. Sprint der udbyder telefonen er en af de ledende operatører i Amerika på 4g markedet, og har allerede 4G kørende i store dele af landet.
Epic mangler dog nogle få ting. Bl.a. har telefonen ingen HDMI-udgang, hvilket er ærgeligt da telefonen er i stand til at optage 720p video, og der er stadigvæk ingen blitz på kameraet.
Kilde: AndroidAuthority