Opdatering til HTC EVO 4g

HTC EVO 4g

Der er intet her der med 100 % sikkerhed kan bekræftes, men BoyGeniusReport.com melder at ejere af HTC EVO 4g måske har en kommende softwareopdatering at se frem til d. 28 juni. Softwareopdateringen vil angiveligt bringe ændringer til nogle af de klager der har været over EVO 4g, bl.a. omkring Wi-Fi forbindelsen, synkroniseringen med Microsoft Exchange, samt et synkroniseringsproblem med EVO 4g’s Facebook applikation der gik ud over batterilevetiden.

Om opdateringen retter op på problemet der omhandler at EVO 4g’s touchscreen ofte ikke er særligt sensitiv meldes der intet om. Rygtet stammer fra et af BGR’s kilder i Sprint. Opdateringen burde blive automatisk installeret på alle EVO 4g telefoner.

Kilde: BoyGeniusReport

Skriv et svar